Massage
Massage

Kranio-Sakral terapi

Kranio-Sakralterapi er en blød men dybt virkende form for afspænding, der fremmer kroppens naturlige helbredelsesprocesser. Kranio-Sakralsystemet består af knogle, bindevæv og væske der omslutter og beskytter centralnervesystemet. I det raske menneske går der en meget fin puls igennem kraniet og korsbenet, også kaldet sacrum. Sygdom, stress eller traumer kan hæmme denne naturlige strømning med forstyrrelser i de muskler, organer og hormoner som nervesystemet koordinerer til følge. Ved at ”lytte” til den næsten umærkelige puls med hænderne forskellige steder på hovedet og kroppen kan den påvirkes i gavnlig retning. Når blokeringerne er fjernet, kan kranio-Sakralsystemet selv oprette og koordinere en ny balance i kroppens helbredende kræfter. Selve behandlingen er næsten ufatteligt blød, men dens virkninger er ganske mærkbare. Især den afspændende virkning er ganske enestående. Kranio-Sakral behandling kan udgøre hovedfokus i en session på en time, men den indgår også altid som et led i mine øvrige behandlingstilbud.

Peter Eckardt, Kastanievej 3 3220 Tisvildeleje, tlf. 48709675, peter@tisvilde.dk